Myter om GDPR

Så snart reglerne om GDPR trådte i kraft, begyndte bekymringerne hos landets mange virksomheder – store såvel som små. Nogle af bekymringerne har udviklet sig til historier, og de er ikke alle sande. I dag afliver vi fem myter om GDPR.

For at forstå alvoren omkring GDPR – og ikke mindst for at komme myterne til livs – har vi talt med en persondata advokat; en specialist i alt hvad der vedrører GDPR.

Første myte lyder: Med GDPR kan man ikke længere have en fødselsdagsliste hængende på kontoret.

Det er naturligvis ikke rigtigt. Selvfølgelig må der hænge en liste med de ansattes fødselsdato på opslagstavlen. Hvis de ønsker det – det skal som i alle andre tilfælde være muligt at vælge fra, hvis man ikke vil have sin fødselsdato synlig for andre.

Anden myte lyder: Med GDPR kan enhver bede om at få slettet alle data fra enhver given virksomhed.

Det lyder umiddelbart tiltrækkende, men det er desværre ikke sandt. Der kan være indtil flere tilfælde, hvor det er lovligt for en virksomhed at beholde dine personoplysninger.

Tredje myte lyder: Hvis man gemmer sine venners telefonnumre, fødselsdato etc. på sin telefon, skal man oplyse dem om det.

Igen er vi ude i en myte uden hold; GDPR gør sig nemlig ikke gældende i private sammenhænge.

Fjerde myte lyder: Det er kun, hvis Datatilsynet kommer på besøg, vi risikerer en bøde.

Desværre. Hvis du vil slække på reglerne, skal du være opmærksom på mange andre ting end bare et besøg fra Datatilsynet. Det kan være en klage fra en medarbejder eller en kunde eksempelvis.

Femte myte lyder: På grund af GDPR er det ikke længere muligt at have en vagtplan hængende på opslagstavlen. 

Jo – vagtplanen må gerne hænge i frokoststuen, hvor det kun er de ansatte, der færdes. Til gengæld må den ikke hænge i receptionen, hvor alle virksomhedens gæster også kan se den.