Bananpandekager for hele familien

Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Bananpandekager smager skønt og sødt og er et dejligt alternativ til almindelige pandekager. De kan bruges på mange forskellige måder:

Til dessert

Ordet pandekager får hos de fleste dessertklokkerne til at ringe – og selvfølgelig kan bananpandekager bruges som dessert. Drys lidt flormelis eller hakket chokolade over dem, mens de stadig er lune – og skal det være ekstra lækkert, vil en kugle god vaniljeis akkompagnere dem godt. 

Til morgenmad

Bananpandekager er også en rigtig lækker spise om morgenen, og skal du rigtig forkæle familien en søndag formiddag, så vil de svampede pandekager være et hit hos både store og små. Lav eventuelt pandekagerne små og tykke – ligesom amerikanske pandekager – og top dem med lidt skyr eller yoghurt og en masse friske bær og hakkede nødder. 

Som en lille snack

Bananpandekager er også fremragende som en lille snack om eftermiddagen, når den søde sult melder sig. Det gode ved bananpandekager er, at man ikke behøver tilsætte så meget sukker, som i almindelige pandekager, da bananerne giver den søde smag. Prøv også, at erstatte mel med havregryn eller fuldkornsmel, hvis du gerne vil have en sundere version. Du kan også helt udelade sukker, og i stedet tilsætte lidt vanilje, kanel eller andet krydderi. 

Bananer er ikke bare bananer

Når du skal lave bananpandekager er det vigtigt, at du ikke bruger helt friske, grønne eller gule bananer. De må gerne være lidt overmodne og brune – jo mere modne de er, jo sødere smag får du, hvorimod en helt frisk banan vil give en mere bitter og syrlig smag til dine pandekager. Desuden er bananerne nemmere at mose, når de ikke er helt friske. Derfor er det også altid en god ide, at lave banankage eller bananpandekager, når man har et par bananer liggende, som man ikke har nået at få spist, og nu synes er blevet for bløde. 

 

Related posts