Sådan skal du bruge regnmålere

08 March 2021
Sara Mortensen

Har du også fået øjnene op for de smarte regnmålere? Der findes mange forskellige slags i dag, som kan pynte fint i haven. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan bruge regnmålere til at få en flottere have. 

Regnmålere bruges kort sagt til at man kan følge med i nedbøren. Regnmålere er pinde med måleglas på toppen. De er ikke ret spændende at have stående midt i haven, så heldigvis kan du købe mange forskellige slags. Du finder både regnmålere med sjove dyr på toppen og fine motiver. 

Hvis du holder meget af, at passe din have, så kan regnmålere være lige noget for dig. Du kan nemmere bedømme vandmængden, som dine blomster og krydderurter skal have. Mange kører bare efter et cirka mål, som i nogle tilfælde også er fint nok, men hvis du vil have din have til at stå helt skarpt, så er regnmålere fantastisk nemt at bruge. 

Husk at din regnmåler skal stå rigtigt i haven

De officielle målinger er meget præcise. Målingen via en regnmåler er ikke lige så præcise, men tæt på. Derudover får du et billede af vandstanden i netop din have og ikke regionalt. 

Hvis du skal have en tæt på præcis måling, så skal din regnmåler placeres korrekt. Den skal stå mindst 2 meter væk fra forstyrrelser, såsom buske, træer m.m. og derudover skal den stå solidt plantet i jorden med måleglasset hængende vandret. 

Følg med i vandstanden over perioder

Regnmålere kan faktisk være ganske underholdende. Mange bliver helt bidt af, at holde øje med, hvor meget vand, der er faldet over en vis periode. Man kan ofte tænke at det da må have regnet helt vildt, men måske er det slet ikke så meget, som man bildte sig ind. 

Derudover kan det være en underholdende ting for børn og børnebørn! De vil synes det er super sjovt at se hvor meget vand, der er faldet i måleglasset, siden sidst. Regnmålere er på alle måder et godt redskab at have i haven!

More articles