Hvad skal du vide om maling?

25 November 2020
Maya Hindsberg

editorial

Der er mange spørgsmål, når man skal til at male lejligheden. Skal du kontakte et malerfirma eller gøre det selv? Hvor meget maling, skal du bruge? Hvad med farve? Og hvad betyder glans? Det er alt sammen gode spørgsmål.

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Det er altid skønt at få malet sine vægge, uanset om man bare vil give lejligheden et lille pift, lige er flyttet ind, eller skal gøre lejligheden klar til et flyttesyn, men hvor meget skal man bruge? Som regel siger man, at du skal regne med, at du pr. lag kan male ca. 8-10 m2 pr. liter på væggene og 6-8 m2 pr. liter på loftet. Du kan dog ofte også se, hvad der står bag på malerbøtten, da de ofte skriver, hvor mange meter, du kan dække med en liter.

Hvad betyder glans?

Glans er en måde at beskrive, hvor meget overfladen, på maling, skinner, og forskellig glanstrin er gode til forskellige formål. Glans går i teorien i en skala fra 0-100. Normal loft og vægmaling er som regel på omkring 5, og er rimelig mat. Glans 7 og 10 har et lille skær, hvilket gør, at de er nemmere at vaske og er derfor gode i f.eks. køkkener. Med andre ord – hvis væggen skal være nem at vaske, skal glansen være høj.

Skal jeg gøre det selv eller hyre et malerfirma?

Det er et spørgsmål, der afhænger meget af, hvad du skal have malet og dine egne evner. De fleste vælger at male deres lejlighed selv, men hvis det er et større stykke arbejde, hyrer de en professionel. Det er nemlig rimelig let og overkommeligt at male ens lejlighed, når man flytter ud, så man kan få sit depositum tilbage, men hvis ikke man har tiden og overskuddet, kan det være nemmere at lade andre gøre det. 

More articles