Giv dit slidte trægulv en frisk start med en grundig gulvafslibning

09 July 2018
Astrid Pedersen
Giv dit slidte trægulv en frisk start med en grundig gulvafslibning

Oplever du ofte, at du ikke kan få dine trægulve til at se rene og pæne ud, lige meget hvor ofte og hvor grundigt du skurer og skrubber dem? Er det umuligt at fjerne pletter fra spildt rødvin, saftevand, te eller kaffe – også selv om du tørrer det op lige med det samme? Er der kommet flere ridser, skrammer og andre mærker i dit gulv – og har det fået en underlig gulliggrå farve, selv om det tidligere var smukt og lyst?

Gulvafslibning – redningen for dit slidte gulv

Så er dit gulv nok efterhånden blevet så slidt, at det trænger til en gulvafslibning. Når et trægulv bliver slidt, sker det nemlig det, at pletter og misfarvninger ikke længere kan vaskes af, fordi den beskyttende hinde af sæbe, lud, olie eller anden behandling er slidt bort. Så opsuges spildte, farvede væsker nemmere af det blottede træværk, som samtidig er mere modtageligt over for støv og skidt, som trædes ned i træets overflade og i revnerne mellem brædder eller planker. Dette giver den matte, grå overflade, som ikke er til at vaske væk.

Og oplever du, at dit sæbebehandlede gulv tilmed bliver gult i stedet for hvidt, er det med stor sandsynlighed et resultat af solfalming – et fænomen, som især opstår der, hvor gulvet er mest slidt, og lysindfaldet mest kraftigt.

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, er det nok på tide, at du begynder at overveje en gulvafslibning med efterfølgende behandling. Du vil ikke fortryde det – gulvafslibningen vil efterlade dit gulv silkeglat, jævnt i overfladen, og med et smukt og ensartet udseende. Og efterbehandlingen vil understrege dit gulvs personlighed og særlige glød, uanset om du vælger, lud, olie, sæbe eller måske lak.

På gkservice.dk kan du læse mere om, hvad en effektiv og billig gulvafslibning kan gøre for dit gulv.

More articles