Mad ud af huset – når festen skal være perfekt
Elsker du at holde fest – og synes du at jo flere gæster, des sjovere en sammenkomst? Så er du sikkert allerede i gang med at planlægge sommerens sociale begivenheder.
Måske skal du lægge hus og have til studentergilde, bryllup, barnedåb, rund fødselsdag eller jubilæum. I denne type anledning er der masser af forberedende arbejde som skal udføres. For eksempel skal der lejes telt eller pavillon samt borde og stole – i hvert fald hvis du planlægger at invitere meget mere end en ti til femten gæster.
Du skal muligvis også ud og have fat på ekstra service glas og bestik. Hvis du har planer om musikalsk underholdning i form af band eller DJ skal denne bookes i god tid. Og så må du endelig ikke glemme det vigtigste element ved festen, nemlig maden.
Bestil festmaden udefra og slip for besværet
Du har muligvis store planer om at kunne præsentere gæsterne for et vellykket hjemmelavet måltid mad, måske endda bestående af flere retter som udgør en fuldendt menu. Men her skal du være forberedt på at der venter dig et meget stort stykke arbejde.
Det er de færreste som formår at tilberede festmad til mere end ti gæster i et køkken af standard størrelse. Du vil rende ind i problemer med såvel bordplads som forsvarlig opbevaring af råvarer og færdigt tilberedte anretninger. Og du kan roligt belave dig på at skulle sætte mange dage af til dette projekt.
Hvis du i stedet vælger at bestille maden til den sociale sammenkomst hos et catering firma undgår du bøvlet. Du vil få mere overskud til at nyde festen og socialisere med dine gæster. Og det er faktisk ikke sikkert at du ville kunne gøre det billigere på egen hånd.